Overview
En guide som beskriver alt det basale.
Introduktion
Hej med dig. Det glæder mig meget at se dig hjælpe byen så tilfredsstillende. Der er mange, som gerne vil takke dig inklusiv mig for at trykke ind på denne guide.
Du kan evt. bladre igennem og lede efter den overskrift etc. som du har brug for viden fra. Ellers kan du læse det hele igennem og blive en af de klogeste inde for feltet.
I denne guide vil jeg forklare grundlæggende førstehjælp og håndtering af 112-opkald, samt en basis gennemgang af spillet, som vil inkludere eksplicitte gennemgange af spillets funktioner.
God læselyst og held og lykke!
If you speak a language other than Danish, you can always use Google Translate to help
Gennemgang af spilfunktioner
Hovedmenuen kan ses lige så snart, at spiller åbner. Det er også der, hvor du kan navigere rundt i spillet. I hovedmenuen er der syv valgmuligheder, hver af en vil føre dig et bestemt sted hen i spillet.
1. “CONTINUE GAME” er det første, der står i hvovedmenuen. Hvis du klikker derpå, vil du vende tilbage til den seneste spillede runde.
2. “LOAD GAME” er den anden valgmulighed. Hvis du klikker derpå, kan du se alle dine igangværende spil. Udover dette kan du også åbne dem og se din fremgang.
3. “CAMPAIGN” er den tredje valgmulighed. Hvis du klikker derpå, kan du starte en nyt spil med en modereret storyline.
4. “FREE GAME” er den fjerde valgmulighed. Hvis du klikker derpå, kan du starte et frit spil.
5. “SETTINGS” er den femte valgmulighed. Hvis du klikker derpå, kan du åbne og se alle dine indstillinger.
6. “CREDITS” er den sjette valgmulighed. Hvis du klikker derpå, kan du se alle credits.
7. “EXIT GAME” er den syvende valgmulighed. Hvis du klikker derpå, lukker du spillet.
Campaign
Campaing er et gamemode i spillet. Der er bygget et specifik storline op. Opkald vil ikke gentage sig, medmindre at du spiller den samme duty flere gange. Jo bedre du håndterer dine opgaver, desto længere kommer du. Dog hvis det går alt for dårligt, kan du risikerer at blive fyret.
Free game
Free game er et gamemode i spillet, hvor du spiller i et frit spil. Dvs. opkald kan gentage sig, og der er ikke bygget nogle historier op. Men der kan stadig opstå katastrofer.
Når du skal starte et free game, skal du beslutte hvilken position i rangfølgen, du gerne vil starte med. Der er fire ting, som er disponible, dog skal man have klaret campaign for at vælge mulighed nummer fire.
Junior
Er den første mulighed, du har. Du skal kun styre et distrikt, tage normale opkald og du skal kun håndtere nemme begivenheder/hændelser. Desuden har du kun de grundlæggende transportmidler og tilbehør til rådighed.
Middle
Er den anden mulighed, du har. Du skal kun styre få distrikter, tage normale opkald og du skal kun håndtere moderate begivenheder/hændelser. Desuden har du flere avancerede transportmidler og tilbehør til rådighed.
Senior
Er den tredje mulighed, du har. Du skal styre det meste af byen, tage operatøropkald og du skal håndtere svære begivenheder/hændelser. Desuden har du mange flere avancerede transportmidler og tilbehør til rådighed. Du har også flere muligheder til administrering.
Principal
Er den fjerde mulighed, du har. Du skal styre hele byen og nærliggende distrikter,kun tage operatøropkald, og du skal håndtere ekstreme begivenheder/hændelser. Desuden har du flere avancerede transportmidler og tilbehør til rådighed. Du har også flere muligheder til administrering.
Administration
Når du har valgt hvilken status , du skal have, skal du også vælge dit startområde, det kan dog variere af hvilken status, som du har valgt. Når du har valgt, hvilket område du kan have, kan du vælge måned, navn og muligheder for katastrofer.
Desto længere du kommer i spillet, får du flere points, som du kan bruge for at bruge købe nye distrikter. Du kan kun købe de distrikter, som er lysegrønne.
Du skal også vælge sværhedsgrad. Det kan du læse mere om, når mulighederne er på skærmen.
Når du er i gang med en vagt eller rute, som det også kaldes, er det dit job at sørge for at sende det korrekte antal af mandskab og køretøjer ud til en begivenhed/hændelse.
Modtagelse af hændelser og opkald
Når du modtager en hændelse, som du automatisk gør, kan du se det ved at se i bunden i midten af skærmen. Du kan klikke på ikonet for at modtage flere informationer og lokationen på hændelserne. Du kan også til enhver tid se informationer på hændelserne ved at klikke på ikonet på kortet.
Når du modtager et opkald, som du automatisk gør, kan du se det ved at se i bunden i midten af skærmen. Du kan klikke på ikonet for at starte en dialog. Når du har afsluttet samtalen, kan du også se en masse information.
For mere information læs “Håndtering af hændelser/begivenheder” og “Håndtering af opkald/rapporter”.
Oplysninger fra en hændelse eller opkald
Når du har klikket på ikonet, kan du se en masse oplysninger. Der vil bl.a. stå noget omkring nødvendige køretøjer, lokation og udvikling af traffik. Du kan se meget mere, hvis en af dine køretøjer er ankommet til stedet, her kan du også holde musen over billederne for at se statussen.
Bare ved at kigge på ikonet kan hjælpe meget, da det vil fortælle noget om nødvendige køretøjer. Der er fire ensartede farver for disse hændelser. Farverne kan også være blandet, hvis dette er tilfældet, betyder det, at der er behov for flere forskellige køretøjer, det kan f.eks. være hvis ikonet er rødt og hvidt, skal du sende en brandbil og en ambulance.
- Rød betyder, at der er behov for brandmænd.
- Blå betyder, at der er behov for politi.
- Hvid betyder, at der er behov for den præhospitale enhed.
- Grøn betyder, at det f.eks. er en større begivenhed som evt. VIP eskort eller en del af en mission.
Udover farverne i ikonet er der også et symbol i ikonet. Det kan f.eks. være en rapport, håndjern, værktøj, ild, læge m.m.. Disse ting siger også meget om, hvad der er brug for på stedet. Så når der f.eks. er et par håndjern, er den en god ide at sende en politienhed ud, som kan have passagere med. Det kan også være, at det er et stykke værktøj, hvis det er tilfældet kan det være en fordel at sende en teknisk brandbil der ud. Hvis du er i tvivl omkring, hvad symbolet betyder, bør du klikke på ikonet for i stedet at læse det.
Tildeling af et transportmiddel til en hændelse
Når du har modtaget et opkald eller en hændelse, skal du tildele nogle køretøjer, medmindre at dine operatører gør det. Du kan gøre det ved at venstreklikke på køretøjet, som du gerne vil tildele, efter det skal du højreklikke på den hændelse eller opkald, hvor der er brug for hjælp.
Husk at tilpasse den hjælp, som er nødvendig. Hvis du glemmer dette, kan det resultere fatalt med død eller skadet mandskab. Så derfor vær opmærksom på hvilken enhed, du vil sende hen til den pågældende hændelse.
Funktioner for enheder
Hvis du vil tildele et køretøj flere hændelser, så kan du gøre dette ved at klikke på køretøjet, derefter højreklikke på den ene hændelse, og til sidst skal du holde SHIFT knappen inde og igen højre klikke på den anden hændelse.
Hvis du vil markere en enhed kun ved at klikke på et tal, skal du først venstreklikke på den bestemte enhed, efter det skal du klikke på CTRL knappen, og derefter på det tal, som du vil tildele din enhed.
Hvis du vil have, at din enhed skal bruge udrykning også selvom, at den ikke skal til en hændelse, skal du venstre klikke på enheden, derefter skal du højreklikke to gange der henne hvor du gerne vil have.
Tid
En rute spilles på et begrænset stykke tid. Du kan se hvor lang tid, du har tilbage ved at se på cirklen i toppen længst mod højre. Jo længere den hvide streg er, desto tættere på er du på at afslutte din vagt. For at få et mere detaljeret overblik, kan du holde musen over cirkelen.
Du kan selv styre, hvilken hastighed din vagt skal styres med. Det kan du gøre ved at se lige til venstre for cirklen. Hvis du har valgt den sværeste sværhedsgrad, kan du ikke pause det igangværende spil.
Reputation
Længst ude til højre i toppen af skærmen, kan du se den reputation, som du har fået i løbet af runden. Du kan få reputation ved at håndtere hændelser/begivenheder og opkald. Desuden kan du også miste det ved at håndtere opkald eller hændelser/begivenheder dårligt.
Layers
Layers er den mulighed længst ude til ventre i toppen af skærmen. Når du holder musen over den, er der fem muligheder, som gør, at du kan tilføje flere informationer til dit spil. Du kan bl.a. tilføje status på dine units, se stationer, bygninger og eftersøgninger.
Spillets gang
Før banen starter, åbnes der en menu op, hvor du har overblik over seks ting nemlig units, objectives, e-mails, weather, statistics og districts. Inde i hver kategori kan du modtage en masse information, som kan være altafgørende for din fremgang i spillet. Senere hen i spillet bliver du meget mere afhængig af, hvordan du har valgt at opbygge din styrke med transport, mennesker og ekstra udstyr.
Første gang du skal spille en bane, har du som regel allerede modtaget noget ekstra mandskab og noget udstyr, som du begrænset kan benytte dig af. Udover dette vil der allerede være opstillet et udrykningstyrke, som består af brandmænd, reddere og politi. Du vil også have nogle
distrikter, som du skal styre.
Units
Units er den første kategori. I kategorien kan du se alle dine styrker, både i hvert
distrikt men også på hele kortet. Du kan se dette ved at skifte i rullemenuen, hvor der burde stå “All”, før du har valgt noget.
Hvis du gerne vil tildele en unit, kan du enten 1) klikke på “ADD A NEW UNIT” og selv vælge mandskab, eller du kan vælge 2) “ADD PREDEFINED UNIT”, hvor du kan vælge en allerede opbygget unit.
Opbyg din egen unit
Hvis du vil opbygge din egen unit, skal du klikke på “ADD A NEW UNIT”, og derefter vælge et transportmiddel. Efter det skal du vælge mandskab, som skal befinde sig i det nye købte. Mandskabet vil automatisk modtage normalt udstyr.
For at fjerne en unit eller mandskab skal du klikke på krydset, der kommer frem, når du klikker på den ting, som du gerne vil have frem.
Tilbehør
Tilbehør er et privilegium, som ikke er nødvendigt at tildele for at starte en bane. Dog er det nødvendigt at tildele det, hvis det skal være en velfungerende styrke. Det er kun noget udstyr, som du kan tildele til noget mandskab, dvs. at brandmændene fx ikke kan bære en pistol. Hver mand kan have plads til et stykke udstyr. Du kan tildele udstyr ved at klikke på det nuværende udstyr og derefter købe noget nyt.
Du kan læse mere om hvert udstyr ved at føre musen over det, når du du skal vælge det.
Objectives
Objectives er den anden kategori. I kategorien kan du se alle dine opgaver. Opgaver er ikke nødvendige at fuldføre, men det vil give dig en ekstra bonus at gøre det.
E-mails
E-mails er den tredje kategori. I kategorien kan du se alle dine e-mails. Det er en god ide at læse dem, da der oftest forekommer vigtig information i.
Weather
Weather er den fjerde kategori. I denne kategori kan du se vejret, inden du starter din rute. Det er vigtigt, at man kan tyde denne udsigt, da det kan have stor påvirkning på din rute.
Mere specifikt kan man se vind hastighed i m/s, temperatur og nedbør. Hvis der er meget varmt, skal man være ekstra opmærksom på evt. skovbrande og brandvæsenet. Hvis der er ekstremt meget nedbør, kan det sinke dit mandskabs hastighed, og der kan forekomme snestorm el.lign.. Og hvis der er for meget blæst, kan du ikke lette med helikoptere, og der kan evt. forekomme tornadoer.
Læs også “Håndtering af katastrofer og større begivenheder” og “Trafik og vejr”.
Statistics
Statistics er den femte kategori. Hvis man kan tyde, de oplysninger man får der, kan det hjælpe rigtig meget med din videre gang i spillet. Du kan se din gennemsnitlige effektivitet i procent m.m.
Der ligger også to underkategorier, som kan vise mere præcise statistikker.
Districts
Districts er den sjette kategori. Her kan du se alle dine distrikter og mere præcise statistikker i hver eneste. Udover dette kan du se, hvilke units du har tildelt hver distrikt. Hvis du vil tilføje et unit, kan du bare flytte det fra kortet ind i det rigtige distrikt.
Når du kommer længere i spillet, kan du også tildele operatører, som kan hjælpe dig med at klare dine opgaver og besvare nogle af dine opkald eller hændelser.
Når du har startet en bane, kan du sen by ovenfra. Det er den ny, som du skal styre. Byen er delt ind i distrikter, som kan ses ved de grønne markeringer.
Under hele ruten får du automatisk tildelt opkald og hændelser. Det kan være meget varieret af hvilke opkald og hændelser, du får. Du skal derfor være forberedt på alt.
Din rolle
Din rolle under vagten er at tildele beredskab til de forskellige opkald eller begivenheder. Det kan lyde meget simpelt, men der ligger meget mere i det. Du skal bevare et meget godt overblik, da det meget nemt kan blive stressende og forvirrende, når du har ansvaret for flere distrikter.
Prioritering
Når der kommer flere hændelser, end dine styrker kan håndtere, skal du prioritere hvilke der er vigtigst. Eks. skal du vælge et brandende hus frem for en kat i et træ. Hvis det bliver for vanskeligt, er den eneste udvej nok at investere i nogle flere enheder.
Tilpasning af udrykningshold
Når du skal tildele en eller flere køretøjer til en hændelsen, er det vigtigt, at du tilpasser hjælpen. Det indebærer, at du får al den mulige information ved hændelser, som du kan få. Når du har studeret alle oplysningerne, skal du begynde at tilpasse hjælpen. Det kan du f.eks. gøre ved at sende flere enheder som SWAT og ambulancer ud til større hændelser såsom bankrøveri e.lign..
Læs også “Gennemgang af spilfunktioner”.
Stilling
Din stilling i dit arbejde afgør mange forskellige ting, det kan eks. være ting såsom opkald, distrikter og evt. ansættelse af andre operatører. Du kan blive forfremmet ved at klare dit arbejde godt.
Læs også “Trafik, vejr og operatører”.
Placering af dine styrker
Undervejs skal du selv vurdere, hvor det vil være mest effektivt at placere dine styrker. Det kan være smart at placere flere styrker i midten, da der sker flere begivenheder i midten af byen. Dog skal du stadig have nogle styrker længere væk, da der også forekommer begivenheder der.
Når du har gennemført en vagt, popper der en obligatorisk menu op, hvor på du kan se alle hændelser eller opkald, som der har været i løbet af vagten. Hvis du klikker på en af dem, kan du også se et lille resume og evt. forbedringer. Udover dette kan du også se statistikker og økonomiske oplysninger.
Statistikker
Du kan se din vagts statistikker ude til højre. Her kan bl.a. se løste og uløste hændelser, career poitns, effektivitet og meget mere. Alle disse statistikker vil blive inkluderet i de samlede statistikker, som man kan, før man starter en ny vagt.
Finans
Du kan se alle de økonomiske oplysninger ude til højre. Du kan fx. se indkomst, udgifter såsom vedligehold og løn, og til sidst kan du se din totale profit. Profitten vil blive tilføjet til de penge, som du allerede havde i forvejen.
Trafik, vejr og operatører
Trafik
Trafikken er en af de nye ting, som er blevet tilføjet til spillet her. Trafik kan opstå, når der hændelser, som kan forsinke eller forhindre de andre køretøjer på vejen. Hvis det er tilfældet, kan man blive advaret, allerede før dine enheder er ankommet til stedet.
Man kan se trafikken på kortet, da det bliver markeret med stribede, røde linjer. Trafikken forsvinder af sig selv, når hændelsen er løst, og der er gået et kort stykke tid.
Trafikpropper påvirker dine styrker ved at gøre dem meget langsommere. Kun motorcykler og helikoptere kan ignorere disse omstændigheder.
Vejr
Vejret er også en af de nye ting, som er blevet tilføjet til det spillet. Du kan se vejrudsigten før din vagt starter, og i mens du har vagten for hele byen. Vejret er meget præget er månederne ligesom i virkeligheden.
Vejret kan påvirke dine styrker og opkald/hændelser på mange måder. Hvis det er meget varmt eller der er hedebølge, er der meget større risiko for større brande, det kan og være, at du er nødsaget til at lave nogle specifikke opgaver for at sikre mod det.
Hvis der er meget koldt, kan der ske snestorm. Snestorm gør, at nogle styrker ikke kan køre og helikoptere kan ikke lette. Det samme sker ved meget vind eller tornadoer. Ved tornadoer forekommer der et øget antal af hændelser, hvor der er brug for den præhospitale enhed og brandvæsenet.
Operatører
Det samme med operatører er det også en ny ting, som der er blevet tilføjet. Faktisk er man meget afhængig af disse operatører, da det næsten er fysisk umuligt at klare det hele uden at have nogle af disse operatører. Du skal have klaret et bestemt antal vagter, før du kan ansætte nogle af disse operatører, medmindre at du vælger “Senior” eller over i free game.
Før du skal til at starte en vagt, kan du tildele nogle af disse operatører ved at gå ind under “districts”, og derefter klikke på den tomme ramme uden for et distrikt, nu skal du så købe nogen eller bruge nogle af dem, som du allerede har i forvejen. En operatør kan godt have kontrol over flere områder.
Operatørene tildeler automatisk køretøjer til hændelser, hvis der er nogle tilgængelige i den bestemte operatørs distrikter, hvis distrikterne ligger for langt væk fra hinanden, bliver de ikke sendt. Operatørene kan gør dig selv opmærksom på, hvis de mangler enheder.
Dog selvom at operatørene laver meget, skal du også selv gøre en masse. Hvis de finder ud af noget vigtigt, rapporterer de det til dig ved at ringe ligesom ved normale opkald.
Grundlæggende førstehjælp
Brystkassen
I brystkassen befinder der sig livsvigtige organer såsom hjertet og lungerne. Det er vigtigt, at de altid bliver prioriteret, da komplikationer med disse organer kan koste død. Derfor skal der altid sendes hurtig hjælp ud, hvis der er symptomer for problemer med hjertet eller lungerne. Symptomer her kan være: hoste, smerte ved vejrtrækning, koldsved, åndenød og smerte i brystet eller armene.
Håndtering og behandling
Før hjælpen er ankommet, skal du bede personen om at trække vejret roligt og kontrolleret. Du kan evt. bede personen om at sætte sig op, da det vil gøre pladsen for lungerne bedre. Hvis muligt skal personen sidde ned for at mindske presset for hjertet.
Maven
I maven er der fyldt med organer. Store slag m.m. kan derfor føre til voldsomme indre blødninger. Men da der er så mange organer i maven, skal man kunne vurdere hvor ekstremt, det er. Så ved store smerter kan der være behov for hjælp fra en ambulance. Andre symptomer kan også opstå i form af voldsom opkast og kvalme. Hvis personen har indtaget noget, som kunne være giftigt, skal der sendes ambulance.
Håndtering og behandling
Det er meget svært at behandle indre problemer i maven uden udstyr og viden. Bed derfor personen om at lægge sig ned medmindre problemer med vejrtrækningen, efter personen har lagt sig, skal personen hæve sine ben over hjertet. Lad være med at indtage mad eller drikke før ordenligt hjælp ankommer.
Nedkøling
Nedkøling af kroppen kan være livstruende, personer skal derfor altid prøve at bevare en normal kropstemperatur. Du kan derfor bede personen om at påtage sig ekstra eller gøre brug af et tæppe. Varme drikke kan også virke.
Traumer
Traumer er skader ved f.eks. et biluheld. Da traumer dækker over problemer med hele kroppen, skal der handles ud fra nogle få punkter. Hvis der er alvorlige symptomer som tab af bevidsthed, bleghed, åndenød, trykken for brystet, ekstreme smerter, manglende føleser i fx arme, skal der kontaktes ambulance med det samme.
Håndtering og behandling
Stop blødninger med tryk og forbindinger, støt altid nakken og undgå bevægelser, hold kontakt med personen og overvåg personens tilstand nøje.
Hoved, nakke og ryg
Ved fald, større ulykker, slag eller ryk kan der påføres store skader mod hoved, nakke og ryg. Symptomer på skader kan ses i form af nedsat bevidsthed, lammelse, kvalme og konfusion. Det skal altid være en prioritet at undgå bevægelse af nakke eller ryg.
Håndtering og behandling
Undgå bevægelse af nakke eller ryg og hold kontakt med personen. Kun hvis der sker livstruende ting såsom hjertestop eller manglende vejrtrækning, må personen flyttes, dog skal det stadig ske kontrolleret og sikkert som muligt.
Hjertelungeredning
Ved manglende eller ustabil vejrtrækning eller puls skal der påbegyndes hjertemassage. Det gøres ved to indblæsninger efterfulgt af 30 tryk midt på brystet. Det gøres indtil, at personen vågner eller bedre hjælp ankommer. Hvis personen får normal vejrtækning, men stadig ikke er ved bevidsthed, skal personen i stabilt sideleje.
ABC-princippet
ABC-princippet er en algoritme, som skal være med til at sørge for en stabil patient.
- Airway
- Breathing
- Circulation
Først skal man tjekke om frie luftveje (A), efter det skal man tjekke efter vejrtrækning (B), og det skal følges af, man tjekker om cirkulationen er i orden (C).
Førstehjælpens tre hovedpunkter
Førstehjælpens tre hovedpunkter er meget vigtigt for at holde et stabilt skadested.
- Skab sikkerhed
- Giv førstehjælp
- Tilkald hjælp
Først skal skadestedet sikres, dvs. at hvis der er brand i en bygning, skal en person komme ud med det samme og ikke prøve at hente andre. Efter det skal der gives førstehjælp. Det gives ud fra ABC-princippet. Når det er gjort, skal der tilkaldes hjælp. Det kan gøres ved råb efter andre eller opkald til 112.
Håndtering af opkald/rapporter
Et kommende opkald
Når du modtager et opkald, kan det ses midt i bunden af skærmen. Der fremstår en grøn cirkel og en række bib-toner. For at svare på opkaldet skal du klikke på cirklen. Når du har svaret på et opkald, vil der automatisk blive svaret med det samme “112 what’s your emergency?”. Du kan evt. bruge et headset for at gøre det mere realistisk. Hvis det er en ansat operatør, som der ringer, svarer de først.
Bemærk! Husk altid at besvare ordenligt dvs. ikke være flabet eller nedladende. Også selvom at opkaldet ikke virker vigtigt, skal du stadig reagere, som hvis det er et mere vigtigt opkald.
At besvare et opkald
Når den automatiske besvarelse forekommer, får du at vide, hvad der sker af personen, som der ringer. Vær omhyggelig med at lytte til personen men også til baggrunden; er der støj? Er der skud? Når du har fået at vide, hvad der er sket, skal du først spørge om adressen. Efter at adressen er tilgængelig, skal du finde den på kortet.
Afhængig af situationen skal du sikre skadestedet og finde ud af hvilke styrker, der er brug for. Når du har fundet ud af det, skal du med det samme begynde at sende dine styrker afsted mod opkaldet.
Tilpas hjælpen
Hvis du får at vide, at der er nogle, som skyder på hinanden, er det nok ikke smart at sende et politicykel. Det er vigtigt, at du vælger hvilken styrke, der skal hen på skadestedet først.
Få et overblik
Nu gælder det om at finde et overblik over skadestedet, dvs. hvor mange er kommet til skade? Er der nogle, som har våben? Når du har fundet et godt overblik, skal du vurdere, hvordan der skal gives førstehjælp.
Det er altid en god ting at begynde med at snakke personerne til ro. Overvej også om det faktisk er en nødsituation.
Hjælp over telefonen
Giv instruktioner over telefonen som kan afgøre situationens skæbne. Hvis der er brand, så overvej hvor stor branden er, og om personen selv kan slukke den. Det var kun blot et eksempel så brug al din viden til at hjælpe med.
Usædvanlige opkald
Der kan forekomme usædvanlige opkald som f.eks. døve eller stumme folk, telefonfis m.m.. Med husk altid at skabe et overblik, så overvej om det faktisk er telefonfis, og hvordan du skal kunne kommunikere dig med hæmmede folk.
Bemærk! Det er strafbart at lave telefonfis, så du kan vælge at sende en patrulje ud til stedet og give en bøde til opkalderen.
Færdiggør et opkald
Efter at du har fået alle de vigtige informationer, og du har vurderet skadestedet og sendt hjælp, skal du færdiggøre et opkald. Hvis det var et opkald, hvor der ikke var brug for hjælp, kan du klikke på en knap i bunden af menuen, som hedder “IGNORE”. Hvis det er et opkald, hvor der skal sendes hjælp, skal du bare lukke menuen ned, og vente til at dine styrker har fuldført deres opgaver.
Håndtering af begivenheder/hændelser
En kommende hændelse
Du kan se en kommende hændelse i bunden af skærmen. Der vil poppe en rød sekskant op med et udråbstegn i. Du kan derefter klikke på figuren, og du vil derefter modtage en placering på kortet. Placeringen er der hvor hændelsen er sket.
For en bedre forståelse så læs “Spillets basis funktioner”.
At besvare en hændelse
Når du har lokaliseret en hændelse, skal du starte med at se symbolet og farven på markeringen. Når du har set det, skal du læse den oplysende tekst, som står i menuen, hvis du klikker på markeringen.
Det er meget vigtigt at modtage alle de informationer, som du overhovedet kan få. Det vil bl.a. andet sikre, at dine styrker vil virke mere velfungerende.
For en bedre forståelse så læs “Spillets basis funktioner” og “Håndtering af opkald”.
Rapport
Når de første af dine styrker er ankommet til en hændelse, får du flere oplysninger stillet til rådighed. Du kan finde oplysningerne ved at klikke på markeringen af hændelsen og læse rapporten, som der vil blive stillet til rådighed.
Udvikling af hændelsen
Du kan følge udviklingen af hændelsen af ved at klikke på markeringen på kortet. Når du har gjort det, kan du føre musen over de billeder, der er i menuen på hændelsen.
Færdiggør en hændelse
Efter at du har fået alle de vigtige informationer, og du har vurderet skadestedet og sendt hjælp ud fra den tekst og symboler, som der stillet til rådighed, skal du færdiggøre en hændelse. Hvis det var en hændelse, hvor der ikke var brug for hjælp, kan du klikke på en knap i bunden af menuen, som hedder “IGNORE”. Hvis det er en hændelse, hvor der skal sendes hjælp, skal du bare lukke menuen ned, og vente til at dine styrker har fuldført deres opgaver.
Katastrofer og større begivenheder
Hvad er en større begivenhed?
En større begivenhed defineres her som f.eks. kan det være gentagende bombetrusler eller eksplosioner, det kan også være en koncert eller en demonstration.
Større begivenheder kan forekomme meget pludseligt og uventet. Nogle gange kan det hænde, at det er aftalte begivenheder. Det kan f.eks. være en stor demonstration eller koncert, som er blevet planlagt.
Hvad er en katastrofe?
En katastrofe her defineres som en dødelig, uventet hændelse. Her kan eksempler være ekstremt dårlige vejrforhold, kæmpe brande, terrorangreb eller andre naturkatastrofer el.lign.
Katastrofer kommer i mange tilfælde uventet og pludseligt. Hvis det er noget, der er ventet, kan det f.eks. være metrologer som har forudset orkaner, snestorme, tornadoer el.lign.. Større begivenheder kan også udvikle sig til en katastrofe.
Håndtering af større begivenheder eller katastrofer
Start med at bringe folk i sikkerhed og finde ud af situationens alvor og lokation. Efter det skal alt det basale oplyses, det kan være ting såsom antal skadede, gerningsmænd, våben osv.. Send det korrekte antal udrykningskøretøjer ud for at hjælpe med at afslutte situationen så godt som muligt.
Du kan evt. handle ud fra denne liste:
- Skab sikkerhed for alle på stedet.
- Få kontrol over situationen – ikke kun gennem telefonen.
- Observer aktivt situationen og handel herfra.
Husk! Prioriter altid sikkerhed for alle individer.
Prioritering
Når der forekommer flere hændelser, end dine enheder kan klare, skal du begynde at prioriterer hvad der er vigtigst. Hvis det bliver alt for meget, kan du kalde efter backup i menuen “units”.
Her kan det være en fordel at læse ovenstående “Håndtering af begivenheder/hændelser”, “Håndtering af opkald/rapporter” og “Grundlæggende førstehjælp”.
Ekstra
Feedback
Hvis du har feedback i form af fund af fejl eller spørgsmål, kan du altid kontakte mig. For at kontakte mig bør du læse nedenstående tekst.
Det kan være til stor hjælp at reagere på guiden med enten med opadvendt tommelfinger eller en nedadvendt tommelfinger.
Kontakt
For at kontakte mig kan du skrive i kommentar feltet eller skrive en privat besked til mig. Jeg vil altid prøve at besvare dig hurtigst som muligt, men der kan altid ske faktorer, som gør, at det kan vare længere tid.
Kilder
Den præhospitale Patient[munksgaard.dk],
♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥ 1[♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥.munksgaard.dk],
♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥ 2[♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥.munksgaard.dk],
PHTLS[www.saxo.com].